Rå Keramik

Mange vil gerne male eller glasere deres egen keramik. Der er noget særligt over at vælge farve, arbejde kreativt med udtryk og så se det smukke resultat, når det kommer ud af brændingen.

Søger du hånddrejet dansk keramik til videresalg eller rå keramik, du selv kan glasere? Så er du kommet til det rette sted. Vangs Keramiske Værksted ligger på Boltinggaard Gods ved Ringe på Fyn. Vangs Keramiske Værksted tog sin begyndelse den 1. september 2020 og er i dag til stede i 5 lande med over 150 forhandlere. Vi er et erfarent team, og vi kan helt sikkert hjælpe dig. 

Hos Vangs Keramiske Værksted kan du købe rå keramik, dvs. keramik, der er drejet og brændt, men endnu ikke glaseret. Vi lever og ånder for keramik og tror på, at der sker noget helt særligt, når rå ler omdannes til de fineste figurer eller andre former for udtryk. Vi har stor erfaring med rå keramik og tilbyder blandt andet løsninger til forskellige engroskunder. Derfor kan vi helt sikkert også hjælpe dig med en løsning, der imødekommer dine ønsker og behov.

 

Vangs Keramiske Værksted er beliggende i Ringe på Midtfyn, hvorfra vi hjælper vores engroskunder med alt lige fra keramik engros til rå keramik. Så driver du et mal-selv-på-keramik-sted, og søger du rå keramik, kan du med fordel lægge vejen forbi vores lille værksted på Fyn. Så hjælper vi dig med den helt rette løsning til dit behov.

 

Vi minder om, at du skal være opmærksom på fødevaresikkerhed og støvudvikling, hvis du glaserer på vores rå keramik. Vi kan støtte med råd og vejledning, men du bærer selv ansvaret for at overholde gældende regler for produktion af keramik til fødevarer, samt arbejdsmiljøregler i forhold til brug af værnemidler mm. i produktionen af keramik.

Hos Vangs bruger vi vores ressourcer med omhu

Vi mener, at vi har et ansvar for at bruge de ressourcer, vi har til rådighed, på en samvittighedsfuld måde. Og vi tror på, at vi er med til at skabe et alternativ til keramik, der er bedre end kinaproduceret lertøj. Når produktionen sker langt væk, sælges til centraleuropa og herefter shippes til Danmark med lastbil, mener vi, at der sløses med planetens ressourcer. For os står det centralt at forvalte de ressourcer, vi bruger, godt, og det betyder for os:

– At vores spildevand renses to gange, inden det skylles ud i kloakken.
– 95 % af vores materialer købes på Fyn, sådan at fragten er så kort som muligt.
– Ler og glasur købes ind i meget store mængder, som igen betyder mindre transport.
– Vi bruger kun holdbar og slidstærk stentøjsler, der tåler opvaskemaskine og ovn, hvilket forlænger keramikkens levetid.
– Vi genbruger alt vores rest-ler og har en særlig æltemaskine til formålet.
– Vi er gået ind i en proces om ESG.
– Der er solceller på taget og LED lys i pærerne.
– Vores ovne skaber den varme, vi skal bruge, så varmepumpen kører aldrig.
– Vi er grundige med ikke at fejle i glasurfasen, så vi undgår for meget 2. sortering.
– Vores anden sortering går primært til Rudme Friskole.
– I øjeblikket arbejder vi på at udfase glasurer med kræftfremkaldende stoffer for at passe på hinanden og miljøet.
– Vi anvender udelukkende genbrugsemballage.

Rå Keramik til engros kunder

Hos Vangs Keramiske Værksted arbejder vi både hurtigt, effektivt og præcist, så vi kan sikre dig den bedst mulige løsning til den aftalte tid. Derfor er det også vigtigt for os at være nøjagtige i både formgivning af den rå keramik såvel som i færdiggørelsen heraf, da vi derved kan sikre, at resultatet efterlever de ønsker, du måtte have til den rå keramik. Vi har ligeledes en stor ovnkapacitet, hvilket gør, at vi hurtigt kan forgløde den rå keramik. Dermed kan vi sikre en leverancetid på under 14 dage, så du kan få den rå keramik i god tid – helt klar til brug.

Design og håndværk efter dine behov
Hvad end du dyppeglasserer på rå keramik eller bruger rå keramik til bund, hvor du påfører underglasur, penselsglasur eller sprøjtning, så kan du med fordel lade os stå for at hånddreje dine emner. Vi sørger for, at emnerne er udformet på bedste vis, så de er klar til at blive taget i brug og pyntet med glasur. Vi sørger for at efterlade lidt drejeriller i den rå keramik, så dine kunder kan se, at keramikken er hånddrejet. Dette giver keramikken et autentisk strejf og noget helt unikt.
Vi tror på, at rå keramik, og det at hånddreje emnerne for andre, er en tillidssag. Derfor er det også vigtigt for os at sikre en tryg proces, hvor du som engroskunde er med hele vejen. På den måde kan vi sikre det mest tilfredsstillende resultat. Det er vigtigt for os med en tæt dialog om netop dine ønsker til den rå keramik, så vi sammen finder den løsning, der både matcher det, du søger, og det vi hos Vangs Keramiske Værksted kan skabe.

Lad Vangs Keramiske Værksted stå for din rå keramik

Selvom der er tale om hånddrejede emner i stentøjsler, så er prisen på rå keramik lav. Det er nemlig vigtigt for os at finde den bedst mulige pris til vores kunder. Lader du Vangs Keramiske Værksted være din samarbejdspartner i forbindelse med levering af rå keramik, er du garanteret en professionel samarbejdspartner, der vægter kvalitet, håndværk og service højt.

Skal vi også hjælpe dig, eller er du interesseret i at høre mere om dine muligheder? Så er du altid velkommen til at kontakte os på enten mail@heidivang.dk eller på 42 49 12 82.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev